Velkommen til Sydhavs Power!
- et stærkt og værdifuldt netværk!
Sydhavs Power (SP) er et netværk af ildsjæle der brænder for at arbejde som selvstændig.
Hos SP kan du få de bedste muligheder for at opnå sparring, få inspiration og ikke mindst opnå et fællesskab sammen med ligesindede. For der er stor forskel på at være lønmodtager og virksomhedsejer, og derfor kan det være svært at få den rigtige sparring fra venner og familie, der ikke selv står i samme situation, uanset hvor meget man ellers har til fælles med dem.
Alle er velkomne uanset erhverv. Jo mere broget sammensætning, jo bedre. Det gør at inputsene bliver brede og varierede. Så er du tømrer, har en detailforretning, er kunstner el. forfatter, driver en restaurant, arbejder som oversætter el. noget helt andet, så tilmeld dig netværket.
Vi forventer også på sigt at lave nogle ERFA-Grupper, hvis man er flere inden for samme erhverv, at disse kan sparre sammen. Eksempel en gruppe af butiksejere, en gruppe af folk der driver online virksomhed eller en gruppe af kunstnere.
På alle vores arrangementer er der afsat tid til networking medlemmerne imellem. Du møder kendte og nye ansigter, skaber forbindelser og bliver mere synlig i erhvervslivet.

